Hvis du er vant til at rejse med én eller flere større rejsetasker og/eller kuffert, har du muligvis haft den tanke, at det kunne være praktisk med en mindre taske til dagsturene på din rejse.

Det er her, at den sammenfoldelige rygsæk eller daypack kommer ind i billedet. En sammenfoldelig rygsæk er nemlig det oplagte valg, hvis du søger en let rygsæk til dagsturene, som kan pakkes sammen til en brøkdel i størrelse og dermed nemt medbringes i bagagen.

I denne guide til valg af sammenfoldelig rygsæk viser vi dig derfor 6 af de bedste sammenfoldelige rygsække og tasker til rejsebrug. Alle disse tasker er lette, sammenfoldelige og mellem 12-28 liter - læs videre for at se, hvilken én der bedst dækker dine behov.

6 af de bedste sammenfoldelige rygsække til rejsebrug
  1. Matador Equipment Freefly16 Packable Backpack
  2. Bellroy Lite Daypack
  3. Eagle Creek Packable Backpack 20L
  4. Wandrd Veer Packable Bag
  5. Matador Equipment Beast28 Ultralight Technical Backpack
  6. Peak Design Packable Tote

1. Matador Equipment Freefly16 Packable Backpack

Søger du efter de bedste sammenfoldelige rygsække, er Matador Equipment (Matador) utvivlsomt et mærke, du ofte vil støde på – og med god grund. Gennem snart 10 år har Matador nemlig været frontløbere i udviklingen af sammenfoldelige letvægtsrygsække (og andet rejseudstyr).

Ét af deres bud på en let, sammenfoldelig og vandtæt rygsæk er Freefly16 Packable Backpack, som pakkes sammen til størrelsen af en knytnæve. Rygsækken egner sig perfekt til vandring, outdoorture og lign. takket være sit lette og vejrbestandige design i Robic® nylon med imprægnerede YKK-lynlåse. Åndbare skulderstropper og brystrem gør den komfortabel at bære over længere tid. Udvendigt er også en mindre lynlåslomme, sidelommer til drikkedunk m.m. og gear loops til fastgørelse af ekstra udstyr. 

Læs videre for at se et andet godt alternativ fra Matador.

SHOP MATADOR EQUIPMENT FREEFLY16 PACKABLE BACKPACK

Pris 699 DKK
Kapacitet 16L
Vægt 190 g
Materialer 70D Robic® nylon UHMWPE forstærket ripstop (PU-imprægneret), 50D nylon mini ripstop (UTS-imprægneret)
Dimensioner sammenfoldet 9,5 x 9,5 x 14 cm

 

Bellroy Lite Daypack | Bedste sammenfoldelige rygsække

2. Bellroy Lite Daypack

Bellroys Lite Daypack er designet med alsidighed for øje og er et oplagt valg, hvis du søger en stilren sammenfoldelig rygsæk, der kan gøre sig i mange forskellige sammenhænge – fra outdoorture til almindelig hverdagsbrug. Rygsækken er ikke den letteste på listen, men byder på mere struktur end de fleste sammenfoldelige rygsække, og har tilmed polstrede skulderstropper og rygpanel. Materialet - der er fremstillet af 100% genanvendte plastflasker – er vejrbestandigt og holder dine ting godt beskyttet mod regn.

Til forskel fra andre sammenfoldelige rygsække på listen kan den ikke pakkes sammen i en integreret lomme eller medfølgende pose, men rygsækken foldes nemt sammen og er derfor perfekt at have med sig på farten som ekstra-taske. 

BELLROY LITE DAYPACK

Pris 729 DKK
Kapacitet 20L
Vægt 350 g
Materialer Slidstærke og vejrbestandige materialer fremstillet af 100% genanvendte PET plastikflasker
Dimensioner sammenfoldet -

  

Eagle Creek Packable Backpack 20L | Bedste sammenfoldelige rygsække

3. Eagle Creek Packable Backpack 20L 

Mens nogle sammenfoldelige rygsække kommer med en separat stofpose til opbevaring, adskiller Eagle Creeks Packable Backpack 20L ved at den pakkes sammen i en integreret sidelomme - hvilket som udgangspunkt er en fordel, da små stofposer let bliver væk. Rygsækken kommer med åndbare skulderstropper og er fremstillet i et let, men slidstærkt genanvendt Ripstop-materiale, som giver en samlet vægt på bare 170 g.

Hovedrummet tilgås via en bred lynlåsåbning, som nemt tyverisikres ved hjælp af det integrerede sikkerheds-loop – en værdifuld feature, hvis rygsækken skal bruges i byer og ”crowdede” steder.

EAGLE CREEK PACKABLE BACKPACK 20L

Pris 259 DKK
Kapacitet 20L
Vægt 170 g
Materialer 100% genanvendt Poly Ripstop
Dimensioner sammenfoldet 19 x 12,75 x 6,25 cm

 

Wandrd Veer Packable Bag | Bedste sammenfoldelige rygsække

4. Wandrd Veer Packable Bag

Wandrds Veer Packable Bag adskiller sig fra andre sammenfoldelige rygsække ved at komme med et oppusteligt rygpanel og mulighed for tilkøb af en oppustelig camera cube (sælges separat). Det sikrer ikke alene et højere komfortniveau, end man normalt kan forvente af en sammenfoldelig rygsæk, men gør den også til et oplagt valg for fotografer, der søger en sammenfoldelig kamerataske. Rygsækken er fremstillet i slidstærke og vejrbestandige materialer og er tilmed udstyret med imprægnerede lynlåse.

I sammenpakket format er denne rygsæk en anelse større end de øvrige sammenfoldelige rygsække på listen, men hvis komfort, slidstyrke og muligheden for sikker kamera-opbevaring er vigtige parametre for dig, er det et godt trade-off.

SHOP WANDRD VEER PACKABLE BAG

Pris 369 DKK
Kapacitet 18L
Vægt 414 g
Materialer Vejrbestandig N100D Robic Dynatec og N210D Robic HD Oxford, imprægnerede lynlåse
Dimensioner sammenfoldet 15 x 23 x 5 cm

 

Matador Beast28 Ultralight Technical Backpack | Bedste sammenfoldelige rygsække

5. Matador Equipment Beast28 Ultralight Technical Backpack

Beast28 Ultralight Technical Backpack er et godt eksempel på Matadors ambition om at opnå ”Packability without compromise”. Komfort, struktur og slidstyrke er nemlig på niveau med de bedste klassiske daypacks til outdoor og vandring – til trods for, at den også kan pakkes sammen til en kompakt lille bold, der nemt kan medbringes i bagagen. Det skyldes bl.a., at Matador har integreret en fleksibel ramme, der bevæger sig med kroppen og optimerer komforten, men stadig gør det muligt at pakke rygsækken sammen til en brøkdel i størrelse.

Størrelsen på 28 liter gør rygsækken ideel til vandring og længere dagsture og giver dig mulighed for at medbringe mere end blot det absolut mest nødvendige. Rygsækken fås imidlertid i en version med 18 liters kapacitet, hvis du søger et mindre alternativ.

SHOP MATADOR EQUIPMENT BEAST28 ULTRALIGHT TECHNICAL BACKPACK

Pris 1.299 DKK
Kapacitet 28L
Vægt 680 g
Materialer 210D Robic® nylon (UTS-imprægnering og DWR-finish), 100D nylon (PU-imprægnering og DWR-finish)
Dimensioner sammenfoldet 22,9 x 22,9 x 8,9 cm

 

6. Peak Design Packable Tote

Et godt alternativ til en sammenfoldelig rygsæk er en tote bag – især hvis du primært planlægger at benytte tasken til fx indkøb og kortere dagsture.

Et godt valg er Peak Designs Packable Tote med 12-liters kapacitet og en vægt på bare 80 g. Tote baggen har lynlåslukning, et komfortabel håndtag og er fremstillet i et selvreparerende nylon-stof med samme holdbarhed, som man kan forvente af produkter fra Peak Design. Tasken pakkes sammen i en indvendig lomme, der ellers kan bruges til opbevaring af nøgler, pung og lign., når den er i brug/udpakket.

SHOP PEAK DESIGN PACKABLE TOTE

Pris 199 DKK
Kapacitet 12L
Vægt 80 g
Materialer 100% genanvendt ripstop 70D nylon/poly skal med vandtæt imprægnering
Dimensioner sammenfoldet 15 x 9 x 4 cm