Takket være sociale medier og diverse crowdfunding platforme har der aldrig været flere innovative mærker at vælge imellem, når det kommer til rygsække og tasker. Men hvilke mærker bør du især tage med i overvejelserne, hvis du er på udkig efter en ny taske? Læs videre for at få svar, for i dette indlæg har vi lavet en liste over 8 mærker, der leverer noget ekstraordinært i form og funktion.
- Topo Designs
- Hyperlite Mountain Gear
- Aer
- Alpaka Gear
- Matador Equipment
- Wandrd
- Chrome Industries
- Peak Design
1. Topo Designs
Da Topo Designs blev grundlagt i 2008 i Colorado USA, var målet at lave den type udstyr, som grundlæggerne selv var vokset op med: Klassiske, ukomplicerede designs i en kvalitet, der er til at stole på. Topo Designs’ produkter skiller sig ud i mængden med deres unikke retro-look, farvekombinationer og ekstremt robuste kvalitet. Alt hvad du finder i Topo Designs sortiment er produceret med omtanke for miljøet og i slidstærke materialer – som regel nylon og udvalgte produkter med læder fra det anerkendte garveri Horween®.
Topo Designs har udviklet et bredt udvalg af rygsække, sling bags, hip packs, toilettasker, cykeltasker og outdoor-udstyr – kort sagt alt hvad du har brug for til daglig og til rejser, når det kommer til tasker og accessories. Blandt andet Topo Designs Rover Pack Classic, Global Travel Bags, Accessory Bags og Quick Pack er blevet rost på tværs af anerkendte medier som Carryology, HiConsumption og Packhacker.
SHOP TOPO DESIGNS
2. Hyperlite Mountain Gear
Navnet siger næsten det hele – Hyperlite Mountain Gear laver noget af verdens letteste og mest holdbare rejse- og backpackerudstyr. Hyperlite Mountain Gear’s udstyr – som omfatter tasker, backpackerrygsække, sling bags, packing cubes, accessories og tilbehør til backpacking – er fremstillet i Dyneema® Composite Fabrics, som er blandt de letteste og mest slidstærke stofmaterialer, der findes. Det er sjældent, man finder udstyr, der er ekstremt let uden at det går udover holdbarheden, men det er præcist hvad Hyperlite Mountain Gear er kendt for takket være deres kompromisløse tilgang til materialebrug og design.
SHOP HYPERLITE MOUNTAIN GEAR
3. Aer
Det korte navn på tre bogstaver afspejler meget godt Aers minimalistiske tilgang til design og produktudvikling. Aer har siden 2014 udviklet stilrene rejse-, fitness- og pendlertasker til det moderne menneske og blevet kendt for deres underspillede, men samtidig innovative og praktiske designs. Aers sortiment omfatter alt fra tote og sling bags til duffle bags, briefcases, rygsække og rejsetasker, så uanset hvad du leder efter, har Aer en taske, der dækker dine behov. Tjek bl.a. Aers populære rejsetaske Travel Pack 3 X-Pac og kollektion af sling bags.
SHOP AER
4. Alpaka
Et andet mærke, der har fået stor succes med minimalistiske og stilrene designs, er det australsk-baserede Alpaka Gear – og med god grund. Ét er taskerne æstetiske og strømlinede ydre, noget andet er de indvendige designs, der er gennemtænkt ned til mindste detalje med praktiske features og organiseringsløsninger. Alpaka har gjort det til en mærkesag, at deres produktion sker på ansvarlig vis, både miljømæssigt og socialt. Det betyder ikke alene, at Alpaka planter et træ for hver ordre og donerer 1% af omsætningen til miljømæssige formål, men også at taskerne fremstilles på en moderne fabrik med gode arbejdsvilkår. Og mindst lige så vigtigt er Alpaka optaget af at lave produkter med en holdbarhed langt udover det sædvanlige, til gavn for klimaet og forbrugeren.
SHOP ALPAKA
5. Matador Equipment
Matador ved, at det rigtige udstyr gør en kæmpe forskel, når man er afsted på farten, og det har været drivkraften bag snart 10 års udvikling af ultralet rejseudstyr. Hvert produkt i Matadors sortiment er designet med et specifikt brugsmål for øje og er optimeret til at opfylde det bedst muligt under alle tænkelige omstændigheder. Det har de gjort ved at udvikle innovative features, nytænkende designs og avancerede produktionsmetoder, og til gengæld er alle overflødige ”gimmicks” skåret væk. Et gennemgående karaktertræk ved Matadors produkter er, at de kan pakkes sammen til en brøkdel i størrelse og derfor er perfekte til personen, der rejser minimalistisk og let. Du kan tjekke Matadors udvalg af rejsetasker, sling bags, toilettasker, rejsebeholdere, håndklæder og øvrige accessories via linket nedenfor.
SHOP MATADOR EQUIPMENT
6. Wandrd
Wandrd blev til i 2015, da grundlæggerne – Ryan, Spencer og Austin Cope – ikke kunne finde en kamerataske, der både fungerede optimalt og så godt ud. De tre brødre satte sig derfor for at lave den perfekte taske selv, og resultatet var rygsækken PRVKE (udtales "provoke"), som hurtigt blev en stor succes blandt fotografer og andre, der havde brug for en sikker og effektiv måde at have deres udstyr med sig på. Heldigvis er Wandrds tasker ikke forbeholdt fotografer – i dag er de lige så værdsat af rejsende og pendlere (for at nævne et par) for deres alsidige designs og fantastiske kvalitet. Wandrds sortiment omfatter ikke alene rygsække, men også sling bags, laptop cases, packing cubes og pouches. Se vores udvalg af Wandrd via linket nedenfor.
SHOP WANDRD
7. Chrome Industries
Chrome Industries var first movers, da de for over 25 år siden udviklede deres første taske, der var med til at forme udviklingen af den moderne messenger bag. I dag er Chrome Industries stadig kendt for deres funktionelle og stilrene messenger bags, men sortimentet har vokset sig større og omfatter også rygsække, sling bags, rejsetasker og tote bags. Chrome Industries karakteristiske designs bygger på en filosofi om, at vi ikke skal have flere ting, men bedre ting. Det betyder, at alt produceres forsvarligt og i holdbare materialer, og at alle detaljer i Chrome Industries tasker har et formål.
SHOP CHROME INDUSTRIES
8. Peak Design
Hvis der er nogen, der kender vigtigheden af at have udstyr, der er til at stole på, er det fotografer. Så når Peak Design på få år er lykkedes med at skabe sig et navn indenfor den branche, så ved man, at Peak Design har fat i den lange ende. Det bedste er, at Peak Designs produkter ikke længere er forbeholdt fotografer. Peak Design har taget deres know-how med sig i nye kollektioner af rygsække, sling bags, rejseudstyr og accessories, der er skabt til enhver der går op i, hvordan man bærer rundt på sine ting. Blandt Peak Designs mest anmelderroste og prisvindende produkter er Everyday Backpack, Travel Backpack (30 L og 45 L), Packing Cubes og Tech Pouch.
SHOP PEAK DESIGN