Uanset hvordan og hvor i verden, man rejser, kommer man sjældent udenom at have et håndklæde med sig. Almindelige håndklæder optager imidlertid alt for meget plads i bagagen og er besværlige at have med på farten. Heldigvis findes der et alternativ – et rejsehåndklæde, der er let, kompakt og hurtigtørrende.

Et af de mærker, der står bag nogle af de mest populære og anmelderroste rejsehåndklæder, er Matador Equipment. I dette indlæg har vi lavet en anmeldelse af en af Matadors bestsellere – NanoDry Packable Towel.

SHOP MATADOR NANODRY PACKABLE TOWEL

Størrelse og varianter

Rejsehåndklædet kommer i to størrelser – NanoDry Packable Shower Towel og NanoDry Trek Towel – og de fås begge i tre farver: Charcoal, Slate Blue og Black Granite.

Det store NanoDry Shower Towel måler 132 x 60 cm, hvilket er samme størrelse som de fleste almindelige strand-/badehåndklæder. Håndklædet egner sig derfor godt til strandture, fitness, vinterbadning og lign., hvor man har behov for at kunne tørre hele kroppen. Håndklæde og beholder vejer tilsammen kun 160 gram.

Det lille NanoDry Trek Towel måler 39 x 39 og er mere tiltænkt som et mini-håndklæde til at tørre hænder og hoved. De færreste vil opleve, at det kan fungere som almindeligt badehåndklæde, men hvis du planlægger at rejse ekstremt minimalistisk, er det ikke umuligt at tørre hele kroppen med det. Håndklædet vejer kun 34 gram med beholder.

Matador NanoDry Packable Towel er lavet i let microfiber materiale | Bedste ultralette rejsehåndklæde til rejse og fitness

Materialer og features

Matadors NanoDry Towels adskiller sig fra de fleste andre rejsehåndklæder ved at komme med en fleksibel silikone-beholder til opbevaring af håndklædet. Beholderen måler hhv. 13,2 x 8,1 x 5,1 cm (NanoDry Shower Towel) og 6,9 x 4,8 x 3,3 cm (NanoDry Trek Towel).

Beholderen har en stor åbning, som gør det let at pakke håndklædet sammen. Den letteste måde at gøre det på er ved at folde håndklædet pænt sammen, men det er også muligt at proppe det ind i beholderen, hvis du ikke har tid til at folde det.

Til forskel fra de fleste andre rejsehåndklæder med poser i stof, trådnet eller lign. kan Matador NanoDry Towels godt pakkes sammen i silikone-beholderen, mens det er vådt. De små huller i siden gør beholderen åndbar, og håndklædet kan derfor tørre bedre, mens det er pakket sammen.

Matador NanoDry Packable Shower Towel kan nemt fastgøres til din taske | Bedste ultralette rejsehåndklæde til rejse og fitness

Matador har også udstyret beholderne med hhv. en karabinhage i aluminium (NanoDry Shower Towel) og en lille nøglering (NanoDry Trek Towel), som gør det nemt at fastgøre håndklæderne udenpå din taske. Det betyder dels, at håndklædet er i stand til at tørre hurtigere, og dels at du ikke behøver opbevare et vådt håndklæde i din taske. Begge dele er en stor fordel, når du er på farten.

Selve håndklædet er fremstillet i et ultralet nanofiber materiale. Matador har beregnet, at håndklæderne absorberer omkring 2,3x sin egen vægt, og det stemmer godt overens med, hvad vi selv har oplevet. Begge håndklæder kan absorbere overraskende store mængder vand, og det store NanoDry Shower Towel kan sagtens bruges til at tørre hele kroppen efter en tur i vandet.

Som man kan forvente, tørrer håndklædet markant hurtigere end almindelige badehåndklæder i bomuld eller lign. Håndklædet kan godt pakkes sammen i beholderen, mens det er vådt (men opvredet), men det vil tage længere tid for det at tørre. Til gengæld tager det ikke skade af at være lidt vådt i beholderen i noget tid, før det bliver hængt op for at tørre helt.

Stoffet har en meget blød overflade og er behageligt at tørre sig med. Derudover har vi lagt mærke til, at sand og lignende let kan børstes af, hvis håndklædet er tørt – hvilket er en stor fordel, hvis håndklædet skal bruges til strandture.

Til sidst er håndklædet (i begge størrelser) udstyret med et lille hang loop, som kan bruges til at hænge håndklædet op. Hang loopet har en praktisk spændelukning, som let kan åbnes og lukkes, men fylder meget lidt.

Hang loop til ophængning af håndklædet | Bedste rejsehåndklæde til rejse og fitness

Holdbarhed

Det lette nanofiber materiale er behandlet med Antimicrobial Coating. Denne behandling øger håndklædets holdbarhed og forhindrer det i at komme til at lugte. Vi har brugt håndklædet op til flere gange i både saltvand og ferskvand, og håndklædet dufter og ser ud som nyt.

Derudover kan håndklædet altid rengøres nemt, da det tåler maskinvask. Sørg dog for at vaske det sammen med tøj af samme farve, da særligt den blå farve kan smitte af de første par vaske.

Beholderen er som nævnt lavet i silikone – et fleksibelt og slidstærkt materiale, der kan modstå lang tids brug. Selv efter lang tids brug viser beholderen ingen tegn på slid for os, og det samme gælder karabinhagen/nøgleringen, der medfølger.

SHOP MATADOR NANODRY PACKABLE SHOWER TOWEL
SHOP MATADOR NANODRY PACKABLE TREK TOWEL