Hvad er EDC?
EDC står for Everyday Carry og dækker over ting, vi altid har med os i hverdagen. Det er små accessories, som hver især tjener et vigtigt formål i vores dagligdag, og som vi helst aldrig forlader hjemmet uden.
Hvad man har brug for og finder nyttigt at have med sig i hverdagen er naturligvis meget individuelt. EDC er derfor et bredt begreb, som kan dække over et hav af forskellige ting.
Mobil, pung, ur og nøglering er klassiske eksempler på EDC, som mange af os har med os overalt. Det kan også være ting, som hjælper os med at være forberedt på forskellige situationer i dagligdagen eller løse små praktiske opgaver, fx lommekniv, multitool, lommelygte og skriveredskab. Eller det kan være små elektroniske accessories såsom høretelefoner, powerbank eller andre former for praktisk mobiltilbehør.
Fælles for dem alle er, at de har en eller flere vigtige funktioner, som gør livet nemmere for os eller hjælper os med at være forberedt på, hvad end dagen måtte bringe.
Organiser dit EDC med en pouch
En EDC pouch er en lille taske/organizer, som gør det muligt at holde sine små EDC accessories organiserede og lettilgængelige. Den er typisk let, kompakt og designet til at kunne rumme ting som en lommekniv, lommelygte, skriveredskaber, høretelefoner og andre små ting, du har med dig i hverdagen.
Hos Packsmart tilbyder vi et stort udvalg af EDC pouches. Vores sortiment omfatter alt fra kompakte EDC pouches i lommestørrelse såsom Alpaka Hub Pouch til mere rummelige organizers med plads til en pung og større elektroniske accessories, fx Alpaka Zip Clutch.
Tilmeld dig og få 10% af på første køb
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få med det samme en rabatkode, som giver dig 10% af på din første ordre.