Filtrer
Pris
kr.
kr.
Ikke på lager
Brand
Sortér efter

Sling bags til rejse- og hverdagsbrug

En sling bag er den perfekte måde at have de mest nødvendige ting med sig på farten. Den er typisk lettere og mere kompakt end en rygsæk, men mere rummelig end dine lommer. En sling bag er kort sagt det perfekte kompromis, når lommerne er utilstrækkelige, men en rygsæk er for stor.

Sling bags findes i en lang række størrelser og designs, men fælles for dem alle er, at de er designet til at blive båret komfortabelt over skulderen - på tværs af enten ryggen eller forsiden af kroppen.

Sling bags kan let forveksles med hip packs (også kendt som bæltetasker, waist packs, fanny packs eller bum bags), men de to tasker adskiller sig væsentligt fra hinanden. Som navnet antyder, er en hip pack designet til at blive båret omkring livet, mens en sling bag bæres over skulderen. I nogle tilfælde er denne skelnen imidlertid ikke helt tydelig, da mange hip packs sagtens kan bæres komfortabelt over skulderen.

På denne side finder du et stort udvalg af både sling bags og hip packs. Vores sortiment omfatter alt fra små, kompakte sling bags til større skuldertasker med plads til tablet, hovedtelefoner og kamera.

Hvorfor bruge en sling bag?

Nem adgang: En sling bag kan bæres enten på forsiden af kroppen eller på ryggen. I begge tilfælde tager det ikke mange sekunder at tilgå sine ting. Hvis man bærer den på forsiden af kroppen, er det bare et spørgsmål om at lyne tasken op og finde, hvad man søger. Hvis man bærer den på ryggen, kan den lynhurtigt svinges frem på brystet.

Sikker opbevaring: I områder med mange mennesker er det rart at kunne bære sin sling bag på forsiden af kroppen, hvor den aldrig er ude af syne. Udvalgte sling bags har også en skjult inderlomme til sikker opbevaring af værdigenstande.

Komfortabel: Sling bags er lette og dækker som regel en mindre del af ryggen end en rygsæk. Derfor er de normalt mindre belastende at bære, og i varmt vejr opbygger der sig ikke sved på ryggen i samme grad.

Alsidig: En sling er praktisk i et hav af sammenhænge. Det kan være, når du løber ærinder i hverdagen, på vej igennem lufthavnen eller på dagsturene ved din rejsedestination. Sling bags er generelt praktiske at rejse med, da de som regel er lette og fylder meget lidt.

Sling bags til fotografering

Hos Packsmart tilbyder vi flere sling bags til fotografering fra anerkendte mærker som Wandrd, Peak Design og Bellroy.

En sling bag holder dit kameraudstyr godt beskyttet og sikrer, at du kan tilgå dit kamera på et splitsekund, når muligheden for et godt billede byder sig. En sling bag fungerer derfor ideelt til alt fra korte dagsture og “street photography” til professionelle foto-opgaver (fx sports- og bryllupsfotografering).

Søger du en kamerataske til dit kompaktkamera, har vi flere små skuldertasker i sortimentet fra Wandrd, Alpaka Gear og Bellroy. Ligeledes finder du rummelige sling bags med plads til større kameraer og flere objektiver samt mulighed for udvendig fastgørelse af et mindre fotostativ - fx Wandrd Rogue Sling 9L og Peak Design Everyday Sling 10L V2.