De fleste af os bærer til daglig rundt på mere, end der er plads til i lommerne – mobil, pung og nøgler som minimum og ofte også et par høretelefoner, en vanddunk, snacks og andet EDC. Ofte kan man dog nøjes med mindre end en rygsæk, og det er her sling baggen kommer ind i billedet. En sling bag er ikke alene en praktisk og komfortabel måde at have det mest nødvendige med sig på – den rigtige sling bag er også et stilrent accessory til dit outfit. I dette indlæg finder du vores bud på 10 af de bedste sling bags til brug i dagligdagen og på rejser.
10 af de bedste sling bags
-
Bellroy Venture Ready Sling 2.5L
- Alpaka Flight Sling 2L
- Evergoods Civic Access Sling 2L
- Code Of Bell X-POD II - Sling Pack
- Peak Design Everyday Sling 3L
- Alpaka Metro Crossbody
- Wandrd Rogue Sling
- Heimplanet Transit Line Sling Pocket
- Matador Freerain Waterproof Packable Hip Pack
-
Bellroy Venture Sling 6L

1. Bellroy Venture Ready Sling 2.5L
Bellroy Venture Ready Sling 2.5L er en kompakt sling bag med plads til mindre EDC-genstande – pung, mobil, små høretelefoner, et par solbriller etc. Der er ikke plads til større genstande såsom en drikkedunk, men er du på udkig efter en let, kompakt taske, der kan holde de mest nødvendige ting ude af dine lommer, er den et oplagt valg. Den indvendige organisering hjælper fint med at holde dine mindre ting organiserede, uden at virke overdrevet. I hovedrummet er et mobil-sleeve og en lomme til solbriller, mens rummet på forsiden er adskilt af en midterdeler og har en integreret nøglering. Stropperne i siderne gør, at tasken automatisk tilpasser sig størrelsen af indholdet. Tasken har en klassisk Bellroy-æstetik – minimalistisk, funktionel, med minimal branding (et lille logo på forsiden) – og er samtidig designet til at kunne håndtere outdoor-brug, som det er tilfældet for hele Bellroys Venture-serie.
SHOP BELLROY VENTURE READY SLING 2.5L

2. Alpaka Flight Sling 2L
Alpaka Flight Sling 2L er, som navnet antyder, velegnet til rejsebrug, da den er let og har en flad profil, som gør den nemt pakbar. 2L-størrelsen (den findes også i en 1L-version) har et fleeceforet sleeve med plads til en iPad Mini, og der er anvendt en grå foring, som øger synligheden af indholdet. Den lettilgængelige lynlåslomme på forsiden er velegnet til fx nøgler og flade genstande såsom et pas og dokumenter. Skulderstroppen er aftagelig, hvilket giver tasken et ekstra lag af alsidighed, idet den kan omdannes til en pouch/tech organizer.
SHOP ALPAKA FLIGHT SLING 2L

3. Evergoods Civic Access Sling 2L
Evergoods Civic Access Sling 2L gør brug af det samme slidstærke materiale (specialfremstillet 840D nylon) og den samme åndbare “back panel”-konstruktion, som bl.a. findes på Evergoods’ anmelderroste CPL-rygsække. Begge dele afspejler blot, at CAS2 byder på den samme kvalitet og bærekomfort, som Evergoods er kendt for. Vores oplevelse er, at tasken er en del rummeligere end sammenlignelige sling bags med samme litermål. Det forreste rum har plads til større genstande såsom et kompaktkamera eller en mindre drikkedunk, mens små EDC-genstande holdes organiseret i det inderste rum.
SHOP EVERGOODS CIVIC ACCESS SLING 2L

4. Code Of Bell X-POD II - Sling Pack
Code Of Bell X-POD II - Sling Pack er blandt de mest avancerede sling bags og byder på et væld af features, men forekommer samtidig meget intuitiv. Hver detalje er velovervejet og brugervenlig. Flere ting gør den unik – den “tekniske” æstetik; det udvidelige frontrum, som giver op til flere liters ekstra kapacitet; den orange camo-foring med høj synlighed; den aftagelige bryststrop, som giver ekstra stabilisering ved fx cykling. Materialer og hardware er fra øverste hylde, og den bæres komfortabelt omkring livet eller over skulderen, både på ryggen og på forsiden af kroppen.
SHOP CODE OF BELL X-POD II - SLING PACK

5. Peak Design Everyday Sling 3L
Peak Design Everyday Sling 3L er særligt designet til fotografering, men er ligeså velfungerende til almindelig hverdagsbrug. Uanset hvad du bærer i tasken, er det godt beskyttet, da tasken er solidt polstret og har god “struktur”, mens det udvendige materiale (400D imprægneret nyloncanvas) giver fin beskyttelse mod vind og vejr. Organiseringen i hovedrummet kan tilpasses efter dine behov ved hjælp af de medfølgende FlexFold-dividers. Skulderstroppen er godt polstret og har en anordning, som giver mulighed for nem justering af dens længde, hvilket især kommer fotografer til gode, når de hurtigt skal tilgå deres udstyr.
SHOP PEAK DESIGN EVERYDAY SLING 3L
6. Alpaka Metro Crossbody
Alpaka Metro Crossbody er blandt de mest rummelige sling bags på vores liste og er unik i sin aflange, ergonomiske udformning, der både giver et stilfuldt udtryk og høj bærekomfort. Skulderstroppen er bred og godt polstret, og blandt taskens unikke features er den lille lynlåslomme på forsiden af stroppen, som er velegnet til sikker opbevaring af din mobil og giver hurtig adgang til denne. Taskens hovedrum har et fleeceforet tabletrum og har plads til større ting såsom en tynd jakke. Udvendigt er et sleeve, som kan lynes op til at rumme en drikkedunk – et feature, som normalt er forbeholdt rygsække. Metro Crossbody er således et oplagt valg, hvis du søger en taske, der i størrelse og features placerer sig lige imellem en daypack og mindre sling bags.
SHOP ALPAKA METRO CROSSBODY

7. Wandrd Rogue Sling
Du kender måske Wandrd for deres prisvindende PRVKE-rygsæk, der er en af de mest anmelderroste og populære kameratasker på markedet – og nu har Wandrd-teamet udviklet en sling bag til de dage, hvor du kan nøjes med mindre end en rygsæk. Sling baggen fås i tre størrelser (3L, 6L og 9L) – alle med vejrbestandige materialer, et stort hovedrum med tonsvis af organiseringsløsninger og en komfortabel skulderstrop. Rogue Sling 6L og 9L kommer også med et laptop-sleeve, der er kompatibelt med Wandrds Laptop Case, hvilket gør sling baggen til et fuldgyldigt alternativ til en rygsæk.
SHOP WANDRD ROGUE SLING

8. Heimplanet Transit Line Sling Pocket
Heimplanet er nok mest kendt for sine prisvindende telte, men deres tasker fortjener lige så stor opmærksomhed. Heimplanets Transit Line Sling Pocket sætter kryds ved det hele – fra robuste materialer (bæredygtigt fremstillet Dyecoshell-stof, hardware i aluminium og imprægnerede YKK-lynlåse) til en praktisk ruminddeling. Tasken har et stort hovedrum med stretch-lommer i varierende størrelser og et scratchfrit solbrilleetui på forsiden. Skulderstroppen er fremstillet i et solidt sikkerhedsseleagtigt materiale og udstyret med en unik lukkemekanisme i aluminium. Det koster en anelse på vægten, men til gengæld får du en sling bag, der holder mange år frem. Bær den, som du har lyst – om livet eller over skulderen.
SHOP HEIMPLANET TRANSIT LINE SLING POCKET

9. Matador Freerain Waterproof Packable Hip Pack
Matadors Freerain Waterproof Packable Hip Pack er bygget til at kunne klare ekstreme outdoor-aktiviteter, men dens egenskaber kommer lige så meget til deres ret under mindre krævende forhold. Tasken er blandt de letteste på markedet med en vægt på bare 120 g og har en vandtæt konstruktion i 70D Robic® Nylon med imprægnerede YKK-lynlåse, så dine ting altid er godt beskyttet mod vind og vejr. Som om det ikke var nok, kan tasken også pakkes sammen til størrelsen af en knytnæve, så du let kan have den med i bagagen, når du rejser.
SHOP MATADOR FREERAIN WATERPROOF PACKABLE HIP PACK

10. Bellroy Venture Sling 6L
Venture Sling 6L har mange af de samme kvaliteter som den førnævnte Venture Ready Sling 2.5L – blot i et større format. Materialerne er de samme, og Venture Sling 6L har de samme integrerede kompressionsstropper i siderne. Med sine 6 liters kapacitet er Venture Sling 6L et godt valg, hvis du har brug for ekstra plads til fx en lille drikkedunk, et kompaktkamera eller en tynd vindjakke samt flere indvendige lommer til organisering af mindre EDC-genstande.